Mange muligheder
I Dykkerklubben Bunden er der plads til at man kan dyrke og udvikle sine interesser indenfor dykning - fx vrag, natur, foto, video eller mere teknisk orienteret dykning - Vi er til det hele, så der er med garanti nogen du kan dele din specielle interesse med.
Klubben ejer en nyere 6 meter Pro Safe RIB (hurtigtgående gummibåd) med en 115 hestes Suzuki motor. Båden har plads til 6-7 dykkere med fuldt udstyr og har en aktionsradius på ca 120 sømil - der er derfor ikke mange steder i Danmark, vi ikke kan dykke.
Vi dykker både herhjemme og i udlandet. Især er Norge attraktiv med spændende vrag og naturdyk, men vi har også gode kontakter i bl.a. Italien, hvor man finder nogle af de bedste huler i verden.
Generelt foregår der mange dykkeraktiviteter i Bunden. Klubben er ikke så stor - til gengæld er alle medlemmer meget aktive. Nogle ture planlægges i god tid via kalenderen, mens andre planlægges med kort varsel alt efter vejr og vind. Fælles er, at alle medlemmer har mulighed for at arrangere ture, og der altid er folk til at tage med.
Studerende
Studerende får 16% rabat på kontingentet.

Dette er en intro side, men vi vil hellere have at du besøger vores egen hjemmeside på www.dykkerklubbenbunden.dk
Klik på kortet for at se klubber.