Dykkerklubben Aquarius

Med et CMAS dykkerbevis har du mulighed for at dykke i Danmark og over hele verden, og få nogle af de mest unikke naturoplevelser du kan forestille dig.
Har du lyst til at lære at dykke, så har du mulighed for det i Aquarius, hvor alle kan blive medlem.
Du lærer en masse mennesker at kende og du får uden tvivl nogle rigtig gode venner, som du kan dele dine oplevelser med.
Udover dykkerture, som både kan være endagsture og weekendture, afholder vi forskellige arrangementer. Det kan være en lysbillede-aften om hvaler, fællesspisning i forbindelse med planlægning af en tur, en arbejds-weekend eller ganske enkelt en fest eller julefrokost. Hvert år er der mange som sammen tager på dykkerferie til udlandet. Alle arrangementerne planlægger medlemmerne selv, så du har rig mulighed for at præge klubben og dens aktiviteter, hvis det er det, du har lyst til.
Læs mere på Danmarks flotteste dykkerhjemmeside:
http://aquarius-dyk.dk/